RÅD OG VEJLEDNING
På denne siden kan du finde råd og vejledning, når det omhandler støttemuligheder til gymnasieelever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Du kan også finde en guide til, hvordan du søger handicaptillæg, der er udarbejdet af en ung fra SygtStærk, som ønsker at dele sine erfaringer med andre.
FRAVÆR
Vær opmærksom på, at elevens frygt for at få for meget fravær kan være en hindring for, at eleven fortæller om sin sygdom. Eleven ved typisk ikke, at det er muligt at afvige fra de generelle fraværsregler og lave en individuel aftale. Rektor kan ud fra et individuelt skøn afgøre, om en elev har brug for særlige aftaler omkring sit fravær. Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleven ikke udebliver fra sygehuskontroller og lign. for at holde sit fravær nede.
Sørg for at få en ordentlig snak med eleven og lav nogle realistiske aftaler.
I nogle tilfælde kan det være en god idé at fokusere på at holde det skriftlige fravær nede, hvis det ikke er muligt at holde det fysiske fravær nede. De skriftlige afleveringer kan bruges til at give et samlet indtryk af elevens niveau.
FRITAGELSE FRA IDRÆT
Hel eller delvis fritagelse fra idræt C kan være en stor hjælp for mange unge med fysisk eller alvorlig sygdom og handicap.
SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE
Elever med fysisk sygdom skal, ligesom elever med mentale udfordringer, tilbydes SPS til f.eks. at skabe struktur, prioritere tid og energi og at lære at bruge planlægningsværktøjer.
SÆRLIGE PRØVEVILKÅR
Smerter, træthed, kvalme eller forskellige bivirkninger fra medicin kan gøre det nødvendigt med særlige prøvevilkår f.eks. ekstra eksamenstid.
SYGEUNDERVISNING
Hvis eleven er fraværende pga. sygdom, som man må forvente varer i længere tid, skal skolen tilbyde sygeundervisning senest efter to uger.
FORLÆNGELSE AF UDDANNELSEN MED ET ÅR
Hvis eleven har misset meget undervisning pga. sygdom, kan skolen og eleven aftale at forlænge uddannelsen med et ekstra år.
HJÆLPEMIDLER
Eleven kan have et stort udbytte af at kunne gøre brug af forskellige hjælpemidler, som kan spare energi og lindre smerte. Det kan f.eks. være ergonomiske hjælpemidler, diktafon, talesynteseprogram, tilpassede stole, borde, ramper mm.
STØTTE TIL STUDIETUR
Elever kan få dækket udgifterne til at have deres hjælper med på studietur. Det gør det i mange tilfælde muligt for eleven at deltage.
SEKRETÆRHJÆLP
Hvis den unge har svært ved selv at tage noter, f.eks. pga. smerter og funktionsnedsættelse i hænderne, eller fordi eleven er blind eller svagtseende, kan sekretærhjælp være nødvendigt.
FLERE GODE RÅD FRA UNGE I SYGTSTÆRK
Hvis eleven altid har været syg, eller har været syg længe, vil der være en masse erfaringer fra folkeskolen, man kan trække på. Prøv evt. at tage kontakt til elevens tidligere folkeskole eller UU-vejleder efter samtykke med eleven.
Husk at tage eleven seriøst som samarbejdspartner. Hvis eleven afviser et tilbud, er det ikke for at være på tværs, men fordi tilbuddet simpelthen ikke giver mening. Måske kan I samarbejde om at se flere muligheder?
Det kan være svært som elev selv at kommunikere sine aftaler videre til de forskellige undervisere. Det er en kæmpe hjælp, hvis studievejlederen hjælper med at videreformidle det, der aftales.
Forvent ikke, at eleven på forhånd selv ved, hvad han/hun har brug for og kender sine muligheder og rettigheder.
Vær opmærksom på, at mange fysiske sygdomme svinger med gode og dårlige perioder.
FÅ FLERE GODE RÅD OG INFORMATION
Følgende råd til at søge handicaptillæg og eksempel på en ansøgning er udarbejdet af en SygtStærk-frivillig, der ønsker at dele sine erfaringer med andre unge i SygtStærk-fællesskabet. Rådene har allerede været til gavn for mange, og derfor deler vi dem her på siden. Har du andre opmærksomhedspunkter, der kan være behjælpelige eller måske afgørende? Så send dem til os på mail@sygtstaerk.dk eller del dem direkte med andre unge på SygtStærks Discord.
LÆGEERKLÆRING
HVAD SKAL DEN INDEHOLDE?
Beskrivelse af din diagnose - hvilke ”symptomer” du har.
F.eks. lydfølsom, bliver hurtigt overstimuleret af mange indtryk og mange mennesker, behov for alenetid osv.
Hvordan det påvirker dig i hverdagen.
F.eks. hvis du har brug for meget alenetid før/efter studie for at kunne klare at tage til undervisning, klare at være sammen med andre og for at undgå kraftige følelsesmæssige reaktioner såsom nedsmeltninger.
HVAD SKAL DU SIGE TIL DIN LÆGE?
Jeg læser *studie* på *studiested*, og jeg vil gerne søge om handicaptillæg på baggrund af min *diagnose*. Kan du hjælpe med det?
Jeg skal bruge en lægeerklæring til at søge om handicaptillæg - kan du lave den? Eller kan du henvise mig til en, der kan det?
Vær tydelig når du beskriver, hvordan din diagnose påvirker dig. Vær ærlig. Tag en liste med, så du husker at nævne alt det, du gerne vil nævne. Tag en pårørende med for støtte, hvis du har brug for det. En pårørende kan bl.a. hjælpe med at sørge for, at du er bundærlig og holde styr på, om du har husket at nævne alt.
Mange af råddene fra næste afsnit ”Personlig ansøgning” kan også være nyttige ift. din lægeerklæring.
PERSONLIG ANSØGNING
HVAD SKAL DEN INDEHOLDE?
- Kig her først: https://www.su.dk/su/saerlig-stoette-til-foraeldre-handicappede- mv/handicaptillaeg/saadan-vurderer-vi-ansoegninger-om-handicaptillaeg/
- Du skal selv forklare, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker dig. Både hvordan det påvirker dig, din hverdag, din evne til at studere, dit sociale liv og eventuelle andre områder.
- Outline dit ”sygdomsforløb”. Har du altid haft nogenlunde de samme symptomer? Har der været dårligere/bedre perioder? Er der noget specifikt, der har trigget det?
- Jeg har det selv med at underdrive mine smerter overfor andre - måske har du også den tendens? Det er ikke nu, du skal gøre det. Du skal være helt ærlig. Skriv ud fra en dårlig dag. Skru godt på!
- Dette står om handicaptillæg: "Du kan formentlig ikke få handicaptillæg, hvis du for eksempel kan arbejde 5-6 timer om ugen i studieperioder, herunder i weekender, eller hvis du kan arbejde fuldtid i 5-6 uger i årets ferier. Som udgangspunkt giver det heller ikke ret tilhandicaptillæg, at du bruger længere tid på for eksempel lektielæsning og/eller opgaveløsning.”
”Du skal vedhæfte tidligere løn**, så de ved godt, hvis du har haft et job inden.
Hvis du tidligere har haft et job, enten under studie eller mens du ikke har studeret,forklar da hvordan det påvirkede dig. Dette er en mulighed for at give et andetperspektiv på dine joberfaringer, da joberfaring godt kan diskvalificere dig. Gik det ud over dine studier? Dit sociale liv? Flere nedsmeltninger? Andre psykiskekonsekvenser (f.eks. depression)? Så skriv om det. Hvordan ville det påvirke dig, hvisdu skulle varetage et job udenfor studiet nu? Jeg havde en sektion i min ansøgningder hed ”Tidligere joberfaringer”, hvor jeg forklarede netop denne del.
Hvilke tiltag er afprøvet for at få det bedre?
De vurderer, om din funktionsnedsættelse påvirker dig så meget, at du ikke kan have et studiejob. Og de kigger dermed også på, om der er noget, der kan forbedre dinfunktionsnedsættelse - noget du ikke har prøvet.
Ting de ikke tager med i vurderingen (så der er ingen grund til at nævne det):
Hvis du bruger længere tid på at studere pga. din funktionsnedsættelse.
Ekstra penge du bruger på medicin, mad, hjælpemidler mm. pga. din funktionsnedsættelse.
HVILKE DOKUMENTER SKAL DU ELLERS TILFØJE?
- Dokumentation for din varige funktionsnedsættelse.
- F.eks. dokumentation for autismediagnose.
- Har du dokumenter fra udredningen? Er det på dansk?
- Journalnotater fra Sundhed.dk hvis der er noget relevant.
- Det kan downloades direkte fra Sundhed.dk
- Guide: læs her.
- Løn/skatte-dokumenter.
- Jeg kan huske, at jeg vedhæftede nogle tidligere lønsedler.
VIDERE LINKS
Uddannelses- og Forskningsministeriets side om hvordan du søger handicaptillæg: læs her.
Uddannelses- og Forskningsministeriets side til spørgsmål om handicaptillæg: læs her.
Random reddit tråd med nogle gode pointer: læs her.
ANDRE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Vær forberedt på at en lægeerklæring/specialistudtalelse/whatever normalt koster penge. Ca. 250-500kr. afhængigt af læge.
Man kan tilføje dokumenter til ansøgningen efter, at man har ansøgt, hvis man får/finder mere dokumentation.
Der plejer at være cirka 4-8 månederes behandlingstid, alt efter om man har tilføjet tilstrækkeligt dokumentation. Hvis de ikke synes, at der er nok dokumentation, så anmoder de om mere dokumentationàdette forlænger behandlingstiden.
Hvis du får afslag, så kan du altid klage over afgørelsen, og hvis de fastholder afslaget, kan du anke afgørelsen til Ankenævnet.
Når du får det tilkendt, får du udbetalt handicaptillægget med tilbagevirkende kraft, hvilket vil sige, at du får tillægget fra det tidspunkt, du søger det, og ikke blot fra måneden det blev tilkendt.
Snak med SPS-vejledere om råd og vejledning.